OPLYSNINGER


Jævnlige kontroller
Vi tilbyder jævnlige kontroller, hvis du har en kronisk sygdom, for eksempel diabetes, forhøjet blodtryk, hjertesygdom eller lungesygdom (astma eller KOL).

Er du ryger?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle rygere over 35 år får målt deres lungefunktion. Ring til sekretæren og aftal en tid. 

Hjemmeblodtryk:
Du har mulighed for at låne et blodtryksapparat  forudgået af instruktion. 
  

Kørekort
En kørekortsattest koster 300 kr. inkl. moms. Fra 70 år 500 kr inkl. moms.
Betalingen er kontant eller VISA/Dankort.
Husk et foto!
(3,5 cm x 4,5 cm)
Hvis du bruger (køre-) briller eller høreapparat skal du tage dem med.

Hvis din brillestyrke er mere end plus/minus 8, skal du medbringe oplysninger om brillestyrken fra optikeren eller øjenlægen, så du kan skrive det på den side, du får udleveret, når du kommer her.

 

Graviditet
Første graviditetsundersøgelse er i uge 9 ( regnet fra 1. dag i sidste menstruation)
Ved denne undersøgelse vil du blive tilbudt nakkefoldskanning som sammen med en blodprøve bruges til at beregne risikoen for blandt andet Downs syndrom ("mongolisme")

 

Børnevaccinationer

Det danske børnevaccinationsprogram pr. 1/4 2008

 Alder Vaccination mod
3 mdr. difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1²
5 mdr. ¹ difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2²
12 mdr. ¹ difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3²
15 mdr. MFR 1
4 år ¹ MFR 2
5 år ¹ difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år ³ MFR 2
Piger 12 år HPV (Livmoderhalskræft) 2 vaccinationer 0-6 mnd

¹) Angiver samtidig børneundersøgelse
²) Konjugeret pneumokokvaccine mod syv pneumokoktyper
³) Børn, der pr. 1. april 2008 er ældre end 4 år. Ophører i 2016.

 

Vaccinationer ved udlandsrejser
Skal du til udlandet, så kontakt os i god tid for at afklare hvilke vaccinationer, der er nødvendige.
Ved længerevarende udlandsrejser (Ikke EU, USA, Australien og lign.) og især eksotiske rejsemål anbefaler vi en forudgående gennemgang/rådgivning, hvor vi aftaler en vaccinationsplan og giver råd. Vi gør opmærksom på, at denne konsultation er egenbetaling.

 Se også denne hjemmeside www.SSI.dk/vaccination.

Konsultation og rejsevaccinationer skal man selv betale. Vaccinationerne bestilles på apoteket og medbringes i Lægehuset.

 

Attester og lægeerklæringer
Hvis du har fået tilsendt en attest fra kommunen, et forsikringsselskab eller lignende, så kan du sikkert i medfølgende brev læse, om der er noget, du selv skal udfylde, før du kommer til lægen.

Når du bestiller tid er det nødvendigt at fortælle, hvilken attest det drejer sig om.

De fleste lægeerklæringer betales af den myndighed, der forlanger den.

Enkelte gange er det dog dig selv der skal betale.

Sygemeldingsattest eksisterer ikke længere. Det kan komme på tale med en mulighedserklæring eller en varighedserklæring. Dette aftales med din arbejdsgiver.